Demontor... - Zarya

Zarya kneb øjnene sammen og følte et kort pust af vrede, som dementorenes tilstedeværelse dog hurtigt begyndte at dulme. Hhun trak sin stav, men hvad kunne hun overhovedet gøre? Man skulle bruge lykelige minder, og lige nu havde hun ingen ...

De kom tættere på!

Sombra sank en klump, de væsner var farlige... hun kendte alt for godt de væsner... historier om dem i hvert fald. Man skulle være glad... for at bekæmpe dem, men... men hvordan kunne man være glad når alt var...

Zarya skævede mod Sombra .. der var blevet grå. Hun blinkede overraskede og rynkede brynene, Sombra var helt grå ... og de var omgivet af dementorer. Hvad var det hun lavede? Med et vredt fny hævede hun staven, hun kunne ikke bare give op nu, det var ikke kun hendes sjæl på spil, "Expecto patronum!".

I første omgang, kom der bare en svag sølvdis og omsluttede dem.

Sombra så på Zarya... som så stærk og heroisk ud... og kunne de rigtige besværgelser.. Sombra havde godt nok.. sådan lidt.. men ikke nu og.. hun havde ikke denne her rigtigt på plads, hendes forældre havde da nævnt den, men de havde ikke haft om den endnu.. ikke rigtigt.. hun kunne ikke hjælpe.. og nu ville de dø fordi hun ikke kunne magi og fordi hun ville fjolle rundt i skoven og ikke var gået med Zarya..

Zarya rettede sig lidt op og skulede mod Dementorene, "Shag nazad" advarede hun og svingede sin stav igen, der var ikke noget valg, det måtte lykkedes denne gang. Hun havde både sit eget og Sombras liv på sine skudlren "Expecto patronum!".

Denne gang sprang en stor, sølvfarvet bjørn frem fra tryllestaven og gik på dementorene!

Sombra så på bjørnen med åben mund og store øjne

Zarya brummede tilfredst og bjørnene brummede truende, mens den traskede mod dementorene og jagede dem på flugt, "Should have stayed back".

Sombra så på bjørnen og så på Zarya ... damn. Hun sank en klump.

Zarya rynkede brynene og drejede sig hurtigt mod Sombra, "Hvordan har du det?" spurgte hun og så bekymret på hende

Sombra rynkede brynene og gav Zarya et kram...................

Zarya blinkede overraskede og holdt så om hende, mens hun strøg hende over ryggen, "De er væk nu" sagde hun beroligende, "Ne volnuysya, Somrushka"

Sombra strammede grebet om hende og trak vejret usikkert imens hun følte sig både mere tilpas end hun havde gjort siden de forbandede tingester dukkede op, men også ynkelig over hvor voldsomt hun havde reageret "tak" hviskede hun

Zarya klappede hende på ryggen og holdt hende lidt, glad for den varme Sombra gav ... de ting efterlod en helt kold og tom, "Hrm, don't mention it" sagde hunog rystede på hovedet, "Hvad laver sådan nogen i skoven?"

Sombra sank en klump og slap hende tøvende... hun prøvede at samle sig lidt og så efter dem, og undgik samtidig at se på Zarya.. som ikke brød sig om hende og nok ikke ville omklamres nu mere end før "ja" sagde hun istedet og prøvede at lyde normal

Zarya rynkede brynene og så undersøgende på Sombra, der stadig var grå ... hun brummede og trak hende ind til sig igen, "Lad os komme tilbage og finde noget chokolade"

Sombra blinkede med øjnene da hun blev trukket tæt igen og kom til at smile... "ok" sagde hun og holdt sig ind til hende

Zarya begyndte at gå, stadig med Sombra tæt, "Hrmf, varme er vigtigt"

Sombra smilede og puttede sig mere ind til hende "lucky I got you, eh cãrino?" sagde hun og hendes hår begyndte langsomt at blive lilla. Eyes too!

Zarya brummede og rødmede lidt, så var hun igang igen, "Hrm ... good to see you get some color back"

Sombra blinkede med øjnene og så spørgende op på hende "huh?"

Zarya hævede et øjenbryn, "Du blev helt grå" informerede hun

Sombra blinkede med øjnene... hun sukkede blidt "ah... ups"

Zarya så interesseret på hende, "Ups?"

"Didn't mean to do that" sagde hun og kløede sig i nakken

Zarya brummede og så nysgerrigt på hende, "How did you do it?"