... Det var en rigtig magisk skole - Gabriel

Amélie stod ude på Quidditch banen og ventede på Gabriel. Hun havde nu været her en uge og hun måtte erkende at jo, det lignede at der fandtes magi. Selvfølgelig havde hun ikke været helt så rolig omkring det som hun var nu, men hendes mindre panik anfald var heldigvis foregået under private omstændigheder. Hun havde brugt en hel nat på at prøve besværgelser af fra deres bog og efter det var lykkedes hendes at skifte farve på ting, få ting til at flyve eller andre underlige finurligheder hvor der ikke var andre end hende... havde hun måtte anderkende at der var noget magisk på spil her. Det var ikke bare andre der sagde de kunne magi. Amélie kunne magi. Hun havde også været på et kosteskaft i luften nu. Det var... ja. Det var hvad det var. Hun måtte se at læse op. Rigtigt op.

Gabriel kom ud til det aftalte sted med to koste over skulderen, hans egen og den bedste af skolens lånekoste, han havde brugt ret lang tid på at finde den, men de koste de plejede at have til flyvning var totalt til grin, og hvis pigen skulle lære at flyve skulle det gøres ordentligt! Han vinkede, da han fik øje på hende og småløb det sidste stykke, "Hey Amélie, klar til at flyve?"

Amélie så på kostene i Gabriels hånd og nikkede en enkelt gang. Dette her ville også være bedre. Hun kunne hurtigt se sig selv blive til grin hvis hun skvattede af en kost til flyvetimen. "Oui." svarede hun.

Gabriel smilte, "Godt!" sagde han og rakte hende lånekosten, "Er Zenyatta ikke også bare til grin?" spurgte han og fnøs, "Han gør det helt forkert"

Amélie tog imod kosten "halvdelen af hvad han siger lyder som om han læser tilfældige lykkekager." sagde hun med et hævet øjenbryn "faget behøver ikke være sådan?"

Gabriel fnøs og rystede på hovedet, "Nej, han aner ikke, hvad han taler om" sagde han irriteret, "Og han gør det alt for langsomt" sagde han, "Kan du få kosten op fra jorden?"

"Det lykkedes sidst" sagde hun

Gabriel nikkede tilfredst, "Godt" sagde han, "Ptøv at lægge kosten på jorden og få den op"

Amélie nikkede og lagde kosten ned. Hun var lidt nervøs... men det var lykkedes før. Hun gjorde sin stemme kølig og kommanderende. Ikke vise kosten frygt. "Op." sagde hun i et bydende tonefald og kosten fløj straks til hendes hånd.

Gabriel nikkede tilfredst, "Godt" roste han, "Ikke alt det der pjat med killinger og venner. Så er du klar til at flyve, sæt dig op på kosten sådan her!" han demonstrerede ved selv at sætte sig på sin kost

Amélie satte sig på kosten og skævede imod Gabriel for at se hvordan han satte sig.. det var ikke som Zenyatta havde vist.

Gabriel så mod Amélie, "Ok, er du klar?" spurgte han med et grin, så satte han af uden at vente på svar, "Så er det op!"

Amélie så tøvende efter ham. Hun strammede grebet om kosten og prøvede at sætte af!.. hun fløj op!

Gabriel grinte til hende, "Lige præcis sådan der!" roste han og gav sig til at flyve rundt, "Ok, prøv nu at dreje, det gør man ved sådan at læne sig til siden"

Amélie strammede meget om kosteskaftet og prøvede at få stoppet kosten op inden hun drejede, hvilket resulterede i at den bremsede alt for hårdt og hun næsten blev kastet af! Hun fik dog grebet fat igen og hang nu og holdt i kosten ".. merde" mumlede hun anstrengt.

Gabriel grinte stort, "Det går jo rigtig godt" sagde han tilfredst, da hun stoppede helt uden at falde af

Amélie kom op og sidde rigtigt på kosten. Hun så på ham og fnøs "du er morsom." sagde hun sarkastisk.

"Du faldt da ikke af" sagde han og grinte til hende

Amélie fnøs ... "men det kunne jeg have" hun skævede ned mod jorden

Gabriel fnøs, "Man lærer det jo aldrig, hvis man ikke risikere lidt en gang imellem, ellers er det alligevel ikke rigtig sjovt"

Amélie fnøs "jeg har ikke brug for at brække halsen fordi jeg skulle prøve at vise mig på et kosteskaft" sagde hun og tog en dyb indånding "en heks på en kost.. med en sort kat, hvor cliche.."

Gabriel fnøs og grinte, "Du havde da ikke brækket halsen" sagde han og smilte til hende, "Ok, prøv at flyve i en lille cirkel"

Amélie tøvede og prøvede at få kosten til at lystre.. hun begyndte sådan kindish at bevæge sig i cirkel former..

Gabriel nikkede tilfredst, "Godt" sagde han, "Du har det næsten"

Amélie fnøs og så på kosten skeptisk "hvordan ved den hvad jeg vil?"