Hvor er vores søger? - D.Va

Det var Slytherin mod Ravenclaw. Holdet havde trænet hårdt flere uger, og var i topform. De skulle nok vinde og score points nok til at sikre dem en føreposition i turneringen. Gabriel havde været sikker. Han havde et stærkt hold, der alle var villige til at give 110% på banen. Hele skolen var samlet, og skulle snart se en sejer til Slytherin.

Gabriel havde en god følelse med denne kamp. Eller det havde han i hvert fald haft for en time siden, selv for en halv time siden, da D.Va, deres søger og sternespiller, ikke var kommet til pre-game briefingen, havde han været optimistisk. Hun kom tit for sent. Selv ikke, da de andre gik i gang med at klæde om, og hun ikke var der, var han gået i panik. D.Va ville ikke misse en kamp. Hun brændte for det. Han havde været sikker.

Nu, få minutter inden kampen skulle gå i gang, stadig uden spor af D.Va, var historien en anden. Gabriel så vredt og lettere panisk rundt på sit hold, "Hvor er hun?! Har nogen set hende?!" hvæsede han. Der blev rystetet på hovedet, og de andre så også bekymrede ud.

"Er holdene klar?" blev der spurgt af dommeren og Gabriel bandede.

Et sted i det fjerne kunne man høre en lyd. Det var en lav lyd, men en insisterende lyd. Som kom lyden igen, denne gang højere. En sort prik på himmelen, to faktisk, men en af dem hurtigere end den anden. Så kom prikken mere til syne, var det en pige på en kost?

”VEEEEEEEEEEEEENT!” blev der råbt og D.Va kom susende mod banen ”JEG ER HER!” en meget
udmattet D.Va fløj ind på banen med fuld fart. Hendes tøj i uorden, hendes hår et mess. Hun lignede en der ikke havde sovet i tre dage og fløjet igennem et tjørnekrat eller to.

Hun gispede efter vejret og svævede nu lige over sit team ”jeg..” hun hev hårdt efter vejret ”Her!”

Gabriel rynkede brynene og så mod lyden, glad for noget der kunne distrahere eller måske udsætte kampen .. og han blev kun mere glad, da han så hvad det var. Han lyste op i et stort grin, "D.Va!" udbrød han, "Hvor har du været?! Godt du er her. Kampen starter om få minutter" sagde han og prøvede ikke at vise præcist, hvor lettet han var.

Der var lettet latter og udvekslede grin på resten af holdet og et enkelt, "Jeg sagde jo hun nok skulle komme" og et, "Hvem tror I hun har været sammen med?"

D.Va grinede tilfreds over den gode stemning "det blev i nok bekymrede hva?" sagde hun "you know me guys!" hun havde slet ikke været lige ved ikke at komme......

Gabriel rystede på hovedet af hende og brummede, så så han mod dommeren, "Beder om tilladelse til at miss Song kan skifte?".

Dommeren nikkede og så strengt på D.Va, "Vær hurtig med det".

Gabriel nikkede, "Ja, skynd dig, vi har ekstra uniformer i skabet".

D.va nikkede hurtigt og fløj ud og kom på rekordtid tilbage klar til kamp "ready!"

Gabriel nikkede tilfredst, "Hrm, godt. You better play your best" sagde han og gik ud for at meddele at de var klar.

"Always" sagde D.Va og svang sig på kosten og var in the zone e_e

Gabriel nikkede tilfredst. Resten af holdet svang sig på deres koste, mens gabriel udvekslede uvenlige åndtryk med holdaptajnen fra det andet hold.

D.Va var klar!

Der blev blæst til start og Gabriel samt resten af holdet fløj op i luften! Samtidig blev boldene sat løs, spillet var i gang!

D.Va var efter lynet! Hun havde kun fokus på lynet! Lynet var alt! Hun ignorerede alle andre og fløj rundt efter den gyldne bold som galt det hendes liv e.e!

Resten af holdet spillede med fornyet mod, nu hvor de havde deres søger!

D.Va fløj af fulde kræfter efter lynet!... men D.Va var træt.. og Lynet var hurtig.. og Ravenclaws søger udnyttede at D.Va havde set det først og fløj efter D.Va! D.Va kunne godt mærke at hun havde svært ved at holde fokus.. faktisk snurrede alting lidt. Ravenclaw søgeren kom tættere på... D.Va så mod lynet der fløj skarpt til siden "fuck it!" snerrede hun og kastede sig af kosten, hurtigere end hun kunne have drejet!... og faldt så 4 meter ned på jorden med et crash.

Der var forfærdet udråd fra hele tribunene og medic-heksen kom løbende mod den faldne D.Va.

Gabriel hørte lydene og spetaklet og så mod D.Va. Han bandede og fløj mod hende, tromle glemt og forladt, "Hvad skete der? Skubbede hun dig af kosten?!"

D.Va ømmede sig på jorden og smilede skævt... "got it" mumlede hun og holdt lynet mod Gabriel... og mistede så bevidstheden.

Gabriel var på jorden ved hende i sekunder og grinte stort, "We got it!" udbrød han og krammede den bevistløse pige, "We got it!".

Der kom høje, overraskede udråb fra tribunerne, mens Slytherins tilhængere brød ud i jubel.

Medic-helsen kom og tog D.Va fra Gabriel .. og skældte ham ud over at flytte på hende, når de ikke vidste, hvad der var sket med hende.

D.Va blev ført til sygestuen.... hvor det blev konstateret at pigen led gevaldigt af søvnmangel, var dehydreret og havde lavt blodsukker... og at det havde været meget uforsvarligt at lade hende spille i den tilstand...

D.Va var efter en uge, ude igen, frisk som aldrig før og høj over at have vundet kampen!

//out//

Gabriel lykønskede D.Va for hendes enestående optræden og ignorerede fuldstændig, alle der sagde, at hun ikke skulle have spillet. De havde vundet, hvilket var det vigtigste, det var begge enige om.

//out//