Dumme Angela - Angela, Amélie

Gabriel gik irriteret ned gennem toget, alt var gået præcist som han havde forudset. Angela havde, desværre, fået sit brev og nu skulle Gabriel trækkes med hende.

Han havde brugt hele morgnene på at høre på; "Vær nu sød ved Angela, Gabriel", "Sørg for hun kommer godt med toget, Gabriel", "Så kan I også få brugt lidt mere tid sammen, Gabriel", "Sørg for hun får en god start, Gabriel" og meget mere i den dur. Og nu var hun så også blevet smidt på toget med ham ... og blevet bedt om at dele kupé med ham. Han skulede surt til hende. Dumme Angela.

Angela følte sig nervøs og så nysgerrig rundt i toget samtidig. Hun sørgede for at holde sig tæt på Gabriel, imens hun så efter et sted de kunne sidde. Gabriel havde ikke virket særlig handlekraftig i den mission, men hendes mor havde sagt det var vigtigt de ikke gik rundt mellem gangene og hurtigt fandt en siddeplads. Hun åbnede døren til en kupé hvor der kun sad en enkelt pige og så ud af vinduet. Hun smilede lettet, alle andre steder virkede til at være ved at fylde op "hej" hilste hun venligt "kan vi sidde her?"

Amélie så kort på den blonde pige i vinduets reflektion og rettede så fokus tilbage imod stationen omkring dem "nej."

Gabriel sendte Angela et irriteret blik, hvem sagde han overhovedet ville sidde i den kupé? Han fnøs, da pigen sagde de ikke kunne sidde der, det kunne hun da ikke bestemme.

"... oh." sagde Angela overrasket. Det var... ja, ikke hvad hun havde regnet med. Hun smilede lidt forlegen og nikkede tøvende... det ville blive sværere end hun havde regnet med... hun lukkede kupéen og fortsatte tøvende videre ned gennem toget.

Amélie så bare på omgivelserne og ignorerede den blonde pige.

Gabriel blinkede og så lidt overraskede efter Angela, så smilte han svagt, da en ide tog form. Han smuttede hurtigt ind i kupéen til den uhøflige pige og satte sig overfor hende.

Angela fortsatte gennem toget og havde slet ikke opdaget at Gabriel ikke fulgte med.

//out//

Amélie kastede et nyt blik på drengen gennem ruden da han alligevel kom ind og satte sig. Hun trak vejret lidt tungere end normalt og så så på omgivelserne.

Gabrial smilte tilfredst, Angela var ikke fuldt efter! Han så nysgerrigt på den nye pige, "Tak"

Amélie hævede et øjenbryn og vente blikket mod den fremmede dreng. "For?" spurgte hun, og kunne ikke se hvilken tjeneste hun skulle have gjort ham.

Gabriel grinte tilfredst, "At få Angela til at gå, jeg skulle have hængt på hende hele togturen" han skar ansigt

Amélie lavede et amused "hm" og så ud af vinduet igen "familie?"

Gabriel rullede med øjnene, "Ven af familien .." sagde han og sukkede dybt

"Ah" sagde Amélie og nikkede en enkelt gang.

Gabriel lavede en irriteret lyd, "Og vi har skulle hænge ud hele sommerferien! Og så skulle jeg også sidde med hende i toget, og hun gider ikke skride, selv hvis man siger det til hende!"

"Sounds like a bore." sagde Amélie og skævede kort mod ham.

Gabriel nikkede bestemt, "Ja det er! Og hun gider ikke lege noget sjovt, så vi skal bare sidde stille og lege kiksede lege og ikke ugle vores tøj"

Amélie så lidt overrasket på drengen men nikkede kort "hun vil ikke spille nogle videospil?"

Gabriel blinkede forvirret og så nysgerrigt på hende, "Nogle hvad?"

Amélie hævede et øjenbryn "ah ja." sagde hun og fnøs svagt "ingen teknologi" sagde hun og lavede airqoutes med fingrene.

Gabriel så nu endnu mere forvirret på hende, "Hvad mener du? Hva' for noget teknologi?"

Amélie fnøs og rystede på hovedet "du kan godt spare dig, jeg har set igennem det her." sagde hun lidt køligt.

Gabriel lagde hovedet på skrå, "Set igennem hvad?" spurgte han og fik det lidt underligt, var han blevet snydt af et eller andet?

Amélie så på ham med lidt smalle øjne... han var dygtig for en børneskuespiller. "Jeg ved godt der ikke findes magi."