Forsvar mod mørkets kræfter - Angela

Fareeha pegede disen mod dementoren, "G-gå med dig!". Dementoren trak sig tilbage, men ikke langt

Angela pegede også sin dis mod den!

Fareeha skulede utilfredst til dementoren, da den ikke gik ... hun svang sin stav igen, og var nu meget bedre i stand il at fokusere på sine glade tanker. Det hjalp også, at Angelas dis var der, til at holde monsteret på afstand.

En stor, sølvfarvet fugl, fløj ud af Fareehas stav og mod dementoren!

Angela så på fuglen med store øjne "oh" sagde hun betaget

Fareeha blinkede og kom til at smile, "Oh" sagde hun også, "Hvor er hun smuk". Fuglen fløj hen og angreb dementoren!

Angela smilede stort og tog ikke øjnene fra fuglen "ja"

Fareeha nikkede med et smil, mens fuglen jagede dementoren væk.

"Fareeha du er fantastisk!" udbrød Angela og faldt hende om halsen!

Fareeha rødmede overraskede og krammede hende med et forlegent smil, ".. Jeg kunne ikke have gjort det alene"

Angela krammede hende lettet og glad "jeg er ked af jeg ikke kunne gøre mere.."

Fareeha klappede hende på ryggen og smilte varmt, "Du gjorde meget, det er meget sværre at koncentrerer sig, når de rent faktsk er der"

Angela smilede svagt... Fareeha var sød, men det var ikke rigtigt.. hun havde ikke gjort noget..

Fareeha krammede hende ind til sig, og nød hendes varme, der ligesom fik det sidste af den unaturlige kulde til at gå væk, "Jeg tror slet ikke, jag havde kunnet fokuserer, hvis du ikke var her"

Angela rødmede "o-oh" mumlede hun og trykkede sig villigt mere ind mod hende "jeg er sikker på du kunne have gjort det.. du er altid fantastisk"

Fareeha gyste og rystede på hovedet, "Det er jeg ikke sikker på ... Jeg kunne slet ikke tænke"

Angela så hende i øjnene "hvad mener du, du har lige reddet os!"

Fareeha rødmede mere og så til siden, "M-men ikke mens den var der"

"Jo det var!" sagde Angela og så forbløffet på Fareeha "du har lige reddet os!"

Fareeha tøvede, "Men jeg kunne slet ikke tænke, før vi fik det der dis op .. og .." hun rødmede mere, "Det hjalp virkelig at du .. uhm .. ikke at være alene"

Angela kom til at smile lidt... ".. godt" sagde hun

Fareeha nikkede og så sig lidt om i skoven, der nu var blevet noget lysere at se på, ".. det var skræmmende, hva?"

Angela kom til at grine lidt "ja" sagde hun, lidt lettet over at Fareeha også havde været bange

Fareeha gyste igen, "De er godt nok nogen ubehagelige væsner ..."

"Ja.." Angela så på hende og trak hende tættere og lavede sådan varme bevægelser!

Fareeha smilede taknemmeligt og krammede hende, "Tak"