Åh nej, far altså! - Angela

Det var den første time i magiens historie, og Fareeha havde helt sneaky sat sig baggerst i klassen. Hun havde hurtigt åbnet sin bog og sat den op, så den skjulte hendes ansigt ...

Oppe ved tavlen var professor Reinhardt igang med at skrive dagens plan op.

Angela havde set rundt i klassen og da hun så Fareeha bagerst, gik hun tøvende ned og smilede prøvende til hende "hey" sagde hun lidt lavmeldt og genert "er der plads her?"

Fareeha fik øje på Angela og smilte til hende, "Ja ja, sæt dig bare" sagde hun, og holdt stadig bogen oppe, så man ikke kunne se hendes ansigt fra tavlen.

Angela satte sig taknemmeligt ved siden af hende og så så lidt nysgerrigt på hende "hvad laver du?" hviskede hun

"Gemmer mig" hviskede Fareeha alvorligt tilbage, "Jeg tror ikke han har set mig endnu ..".

Angela blinkede med øjnene og så op mod læren.. der måtte være Fareehas far og så så på Fareeha igen. Hun kom til at smile lidt "tror du det virker?" hviskede hun.

Fareeha sukkede, "Jeg håber" sagde hun og grinte lidt.

Professor Reinhardt blev færdig med at skrive på tavlen og vendte sig mod dem, "Nå, elever er alle til stede?" han rynkede brynene lidt, "Nej, det kan da ikke passe" sagde han og lød lidt bekymret, "Har nogen set Fareeha?"

Angela bed sig i læben, Fareeha ville jo helst ikke findes.. og Reinhardt kunne jo ikke vide at hun vidste hvad hun hed. Hun forholdt sig tavs!

Det gjorde en anden pige fra Gryffindor tilgengæld ikke "hun sidder her nede professor!" kaldte hun og pegede mod Fareeha med et smil.

Fareeha rødmede forlegent og så ned i bordet, da Reinhardt spurgte efter hende .. hun rødmede endnu mere, da en af de andre gav hendes position væk .. foræder.

Reinhardt derimod lyste op i et stort smil, "Nå der er du min skat" sagde han, "Hvad sidder du sådan og gemmer dig for? Er du klar til din første time?"

Angela bed sig i læben og så medlidende på stakkels Fareeha.

"Far!" udbrød Fareeha forlegent og lagde bogen ned, "Du lovede"

Reinhardt klukkede lidt, "Nå ja" sagde han, "Man må vel godt hilse på sin datter" sagde han fornøjet, "Det er vist også på tide at komme i gang med undervisningen"

Angela kom til at smile lidt og så mod Reinhardt. Han virkede som en glad mand. Hun kunne allerede lide ham. Selvom hun godt kunne forstå at Fareeha synes det var pinligt.

Fareeha rødmede og prøvede at gøre sig mindre i sin stol ... nu sad alle sikkert og stirrede på hende ... hun skævede lidt mod Angela, der heldigvis ikke så ud som hun ikke ville sidde ved siden af hende mere.

Reinhardt gik i gang med at snakke om nissekrigene i 1612

Angela prøvede at smile opmuntrende til hende

Fareeha smilede svagt tilbage, "Han er bare så pinlig" hviskede hun lavmelt til hende

Angela smilede tøvende til hende "det bliver nok bedre" lovede hun

Fareeha sukkede tungt, ".. det håber jeg virkelig" sagde hun og smilede så lidt til Angela

Angela smilede varmt til hende og nikkede.

Fareeha smilede tilbage og havde det lidt bedre .. men det skulle ikke vare længe.

"Hvem kan fortælle mig, hvorfro oprøret startede?" blev der spurgt oppe fra tavlen, "Fareeha, det ved du da godt, ikke? Kan du huske, det snakkede vi om"

Angela blinkede med øjene og så fra læren til Fareeha?

Fareeha rødmede dybt igen, "Far .." mumlede hun forlegent

Reinhardt smilte lidt, "Så, ingen grund til at være nervøs, min skat"

Angela skævede mod Fareeha og overvejede om hun mon kendte svaret?

Fareeha rødmede mere, "Uhm .. j-jo .. det var noget med tryllestave" mumlede hun genert

Reinhardt lyste op i et stort smil, "Præcis, min skat. Nå kan nogen sige noget om, hvem der ledte nisserne?"

Angela tøvede og rakte forsigtigt hånden i vejret

Fareeha så nysgerrigt mod Angela og havde fået nok snakken i klassen for resten af dagen.

Reinhardt så på hende med et venligt smil, "Jah?"