Familiemiddag - Angela

Reyes familien var på visit ved Ziegler familiem. I den andleding var de alle i deres bedste kapper, og Gabriel havde endda fået helt ny gadarobe, så han kunne være velklædt, hver gang de kom forbi. Begge de unge mennesker var snatr ved at være myndige, og det var ved at være sidste chance for at gøre et godt indtryk inden brylluppet.

Familierne sad nu rundt om familien Zieglers store spisebord, Gabriel og Angela var selvfølgelig ved siden af hunanden.

Gabriels tøj:

Angela havde også fået ny garderobe og blevet pyntet op. Håret sat, sminken i orden og en super flot kjole der fremhævede hendes nu kvindelige former. Hun sad ved siden af Gabriel og smilede venligt til familien Reyes imens der blev snakket lidt frem og tilbage om skolen.

Gabriel rullede irriteret med øjnene og stak utilfredst til sin mad.

"Nå, hvordan går det så for dig i skolen, Angela?" spurgte Gabriels mor med et venligt smil

"Ah det går godt" sagde Angela med et varmt smil "det har været et meget spændende år, og vi har lært meget"

Gabriel brummede lidt irriteret.

Gabriels mor smilte til hende, "Det glæder mig at høre. Ja, vi får jo næsten ikke et ord af nyheder at vide af Gabriel" sagde hun og sendte sin søn et skarpt blik.

"Han er også en travl mand" grinede Angela sødt "kaptajn for quidditch holdet, vejleder og nu præfekt.. og så er han den bedste i sin klasse, selv lærende er imponeret over at han kan holde hovedet koldt."

Gabriel rynkede forvirret brynne og så på Angela, hvad var det hun lavede? Hvad vidste hun om det?

Gabriels far smilede anerkendende og hans mor smilte varmt, "Ah ja, vi er også stolte af ham derhjemme" sagde hun og klappede så Angela på armen, "Men jeg hører der også er grund til at lykønske dig kære, vejleder .. det er sørme flot, er det ikke Gabriel?"

Gabriel brummede uinteresseret.

Angela grinede lidt "ah ja... jeg må se om jeg kan følge Gabriels gode eksempel, han har virkelig fået strammet op på opholdsstuen og I skulle se ham med quidditch holdet. Det skulle overraske mig meget om ikke vi vandt pokalen i år, holdet har rykket sig helt utroligt siden han overtog"

Gabriel skulede til Angela, hvad snakkede hun om? Så vidt han vidste, havde hun aldrig set på ham under quidditch. Han fnøs og rystede irriteret på hovedet.

Gabriel mor smilede venligt til Angela, "Sådan en sød unge pige som dig, skal nok klare det glimrende, tror du ikke også, Gabriel?". Denne gang blev spørgsmålet efterfulgt af et skarpt blik, der plejede at få Gabriel til at gøre som han fik besked på.

Gabriel fnøs og stak noget kød i munden.

Angela grinede lidt og vendte sig mod Gabriel. Hun lagde blidt en hånd på hans arm og smilede ... kælent til ham "er du bekymret for mig kære?"

Gabriel blinkede overraskede og reagerede uden at tænke, ved at skubbe Angela hårdt væk, "Hvad laver du?" spurgte han vredt.

"Gabriel, opfør dig ordentligt!" sagde Gabriels far strengt og hans mor smilte undskyldene, "Han er lidt on edge, han har jo så meget at tænke på for tiden"

Men Angela grinede som om det var den mest charmerende ting i verden "oh Gabby, you are too cruel.."

Gabriel kneb øjnene sammen og skulede vredt til Angela, "Don't call me that" snerrede han og ønskede han var tilbage på Hogwarts ...

Gabriels mor sukkede af ham, "... Gabriel, manere"

Angela grinede og smilede unskyldende til Gabriels forældre "det er min fejl, Gabriel er så genert når der er andre.."

Gabriel blinkede forvirret og kneb så øjnene mere sammen, "Hvad snakker du om?" spurgte han irriteret, de var aldrig samen alene.

Gabriels mor smilede tilfredst og kneb Gabriel i kinden, "Ah ja, han har altid gerne ville spille sej, når der er flere"

Angela grinede kærligt af kommentaren og så på Gabriel "så længe du er sød når vi er alene~"

Gabriel så forvirret og vredt på hende, "Hvad snakker du om?" forlangte han

Gabriels mor grinte lidt, "Så Gabriel, det er der næppe grund til at uddybe her ved bordet"

Angela smilede "undskyld, undskyld" sagde hun lidt forlegen og så høfligt over mod Gabriels forældre "hvordan går forretningerne?"

Gabriel skulede vredt og meget forvirret til hende, hvad foregik der? Hvorfor opførte hun sig sådan?

Gabriels far smilede høfligt, "Det går udemærket, tak" sagde han

Angela smilede og nikkede venligt og spiste så pænt og fint.

Gabriel spiste sin mad i store, ucharmerende bider, især kødet blev spist hurtigt. Han skulle bare holde det ud lidt endnu, så kunne han tage over til Amélie .. og efter det var der Hogwarts, så behøvede han aldrig igen det her.

Angela smilede svagt imens hun spiste. Gabriel var ikke i godt humør. Perfekt.

Gabriel skulede surt til maden, mens han spiste.

"Har i hørt at den ældste Shimada dreng er begyndt at bruge sommerferien med en halvblods?" spurgte Gabriels mor, nu hvor samtalen var drejet væk fra hendes søn. Hun rystede trist på hovedet, "Men man vidste jo godt, der var noget galt med drengen, da han endte på det hus".

Angela forholdt sig tavs... Jack var også halvblods. Disse ulidelige familie middage... med snobbede hekse og troldmænd.

"Ak ja" sagde Angelas mor trist "det er beklageligt.. at de overhovedet lader dem komme ind på skolen."

Gabriel fnøs utilfredst og stak mere mad i munden. En sommer mere.

"Faderen skulle ellers være fra en udemærket familie" sagde Gabriels far en anelse hånligt, "Blodsforrædere er næsten være end m-" han stoppede sig selv og rømmede sig lidt, "Mugglergødte"