Varulvejagt - Sombra, Amélie

"Sid stille." beordrede Amélie

"What the hell Am?" bandede Sombra og så ikke glad på nålen

"Jeg ved hvad jeg laver" sagde hun køligt "sid stille."

Sombra blev syet helt pænt og fint og Amélie var godt tilfreds. Så sad Sombra og Amélie med armene om hinanden og snakkede lavmeldt... fik timerne til at gå og var klar på hvis Gabriel skulle.. gøre noget.

Varulven brugte lang tid på at teste alle de forskellige sider af barrieren, både med kløer og tænder. Da der ikke var noget der virkede snerrede og hylede den i vrede, før den i komplet afmagt og frustration angreb sig selv.

Amélie så bekymret mod Gabriel... "hvad laver han?"

"..." Sombra sank en klump "det er fordi han ikke kan komme fri" mumlede hun "det er ikke.. forbandelsen er ikke nem at håndtere.. han vil få brug for den drik.. måske du kunne lamme ham igen?"

Varulven snerrede og bed sig i siden, hvor den kunne komme til med tænderne, før den udstødte et hyl i smerte og kastede sig mod barrieren igen

Amélie rynkede brynene "jeg vil få drinken færdig før næste fuldmåne" sagde hun bestemt og holdt lidt om Sombra "jeg kan ikke komme igennem barrieren."

Sombra nikkede og så bekymret på Gabriel imens hun lagde hovedet på Amélies skulder og trak kappen mere om dem "stakkels Gabe.."

Varulven fortsatte med skiftevis angreb på barrieren og angreb på sig selv, alt i mens den hylede og snerrede i vrede, frustration og smerte

Amélie holdt om Sombra og nikkede blidt... imens hun holdt øje med Gabriel og sørgede for at trække vejret roligt og ikke gøre Sombra mere urolig end nødvendigt... og sørge for at Gabriel var ok/ikke angreb dem.

Sombra rynkede brynene og så på ham "han skulle have sagt noget" sagde hun og sukkede ".. men forstår ham godt"

Det fortsatte sådan resten af natten, indtil månene gik ned og slap sit tag i Gabriel. Uven udstødte et sidste smertefyldt hyl, før den kollapsede i en udmattede bunke på jorden, der langtsomt ændrede sig, til der i stedet lå en nøgen dreng.

Amélie så på Gabriel og hende og Sombra kom forsigtigt på benene. Hendes lemmer føltes stive efter at have siddet ned hele natten.. hun gik forsigtigt hen til cirklen.. "Gabriel?"

Sombra kom på benene og ømmede sig.. hun var træt =.= hun kom hen til cirklen "Gabe?"

Gabriel rørte på sig og ømmede sig .. han havde sår og rifter ud over kroppen og alt var ømt, "Hrmm". Hans øjne gled langsomt op og han så sig omtåget og forvirret omkring, hvor var han?

Amélie sukkede lidt lettet da han åbnede øjnene "hvordan har du det?"

Sombra smilede da han vågnede op "ah Gabe, det klæder dig ikke, ikke at få din skønhedssøvn~"

Gabriel rynkede brynene og så forvirret mod dem ... så spærrede han forfærdet øjnene op og kom hurtigt på benene, hvilket var en fejl, nu gjorde alt endnu mere ondt, og han var ikke sikker på han havde kræfter til at holde sig oppe

"Rolig." sagde Amélie alvorligt "du er såret."

"Gabe for fanden" mumlede Sombra og tog et skridt mod ham "du er helt flænset, hold dig i ro og.. Amélie, få den der cirkel væk!" hun kunne ikke komme hen til Gabriel e.e''

Gabriel, der havde forsøgt at bakke væk fra dem, var også stødt ind i cirklen. Han mærkede med på den med hænderne og rynkede forvirret brynene, så så han mod dem igen med sammen knebne øjne, "Hvad laver i her?" sagde han og prøvede at holde sin stemme rolig og kommanderende, i stedet for rystende og panisk

"Vi vidste du holdt noget skjult og efter at have analyseret vores informationer kom vi frem til at du måtte være en varulv. I nat bekræftede det" sagde Amélie og fik med et slag med tryllestaven cirklen væk.

"Rolig Gabe, der skete ikke noget" sagde Sombra med et skævt smil "vi har styr på det"

Gabriel vaklede baglæns, da cirklen pludselig var væk. Han blinkede og så både vredt og forfærdet på dem, "I var her?! I kunne være blevet dræbt! Hvad tænkte I på?" snerrede han og prøvede at skubbe de ubehagelige tanker om, at det ville have været ham der dræbte dem, og at de nok ikke ville være hans venner mere, væk.

"Vi kunne have undgået det hvis du havde fortalt os hvad der foregik. Vi ville ikke bare gå ud fra at du var en varulv." sagde Amélie med et hævet øjenbryn. Hun åbnede sin taske og rakte ham et flaske vand "desuden har du brug for hjælp til at komme tilbage til sovesalen uset. Vi har usynlighedskappen med. Og jeg skal nok kigge på dine sår."