Varulvejagt - Sombra, Amélie

Gabriel så lidt irriteret på dem, "I forstår det ikke" sagde han og krydsede armene, "Så ville I ikke være her"

"Jeg har læst op på varulve" sagde Amélie med et hævet øjenbryn

"Vi har varulve i min familie, don't try and scare me" sagde Sombra med et kækt smil

Gabriel kneb øjnene mere sammen, "Varulve er farlige. I burde holde jer væk"

"Det er farligt for dig at være alene, se." sagde hun anklagende og pegede ned af ham "du har sår overalt."

Sombra nikkede "og du kommer til at kede dig ihjel hvis du skal være alene med eliksiren, vi kommer."

Gabriel så lidt mellem dem og havde det underligt .. han satte sig tungt på jorden, "... Hvad gør den der eliksir?"

Amélie satte sig ned ved siden af ham og rakte ham et tæppe til at.. dække sig lidt. "Du bliver stadig forvandlet. Men du skulle være i stand til at holde dit menneskelige sind. Jeg tænkte at vi første gang kunne komme dig i en cirkel igen, for en sikkerhedsskyld, og så kan vi se natten igennem hvordan det virker" sagde hun

Sombra nikkede og satte sig også "det bliver super hyggeligt, kan tage snacks med"

Gabriel trak tæppet om sig og så vantro på dem, ".. Snacks" gentog han og rystede lidt på hovedet, så rynkede han brynene, "... Jeg vidste ikke der fandtes den slags"

"Sombra kendte til den" sagde Amélie "jeg tror jeg kan lave den"

Sombra nikkede "som sagt har jeg varulveblod i årene" hun flexede... "hm, nej det foregår vidst ikke helt sådan med blodsbeslægtning and stuff... men vi har haft en varulv i familien"

Gabriel nikkede tøvende og så lidt mellem dem .. han rømmede sig, "Uhm .. har I sagt noget ...?"

"Nej" sagde Amélie alvorligt "og det gør vi heller ikke."

"Your secret is safe with us" sagde Sombra med et skævt smil

Gabriel nikkede lidt usikkert og rynkede brynene, det var ikke det udfald han havde regnet med. Han trak tæppet lidt mere om sig og sank en klump, "Og .. uhm .. I vil stadig være mine venner?"

Amélie blinkede overrasket med øjnene og en ny bølge af tristhed ramte hende. Der var flere grunde til at Gabriel ikke havde sagt noget. "Ja." sagde hun.

Sombra rynkede brynene og kastede armene om ham "hvordan kan du overhovedet spørge om sådan noget bobo?" fnøs hun "selvfølgelig vil vi stadig være dine venner!"

Gabriel blinkede overraskede, da Sombra pludselig krammede ham. Han nikkede lettet og lagde lidt tøvende også sarmene om hende, "Hrm .. ikke alle der vil være venner med en varulv"

Amélie fnøs "det ændre ikke hvem du er" sagde hun "folk der ville smide deres venskab væk pågrund af en forbandelse er ikke rigtige venner. Godt at komme af med de mennesker. De er ikke værd at bruge tid på."

"Og det er da også lidt sejt du er en varulv, eh?" sagde Sombra med et skævt smil "ikke mange der kan prale med en varulve ven. Ikke at vi kan heller, for det er en hemmelighed, men vi ved det" hun blinkede til ham.

Gabriel rynkede brynene og så lidt overraskede på dem begge to, så rystede han på hovedet af dem, "... Hvad nu hvis det ændre, hvem jeg er?"

Amélie betragtede ham lidt "grundlæggende eller taler vi om dine hyppigere udbrud?"

Sombra så interesseret på Gabriel

Gabriel så lidt irriteret på Amélie, ".. Jeg har ikke udbrud" sagde han lidt fornærmet, så sukkede han, ".. Alle ved varulve er monstre"